120.000 forudbestillinger af iPad i USA på førstedagen?

I fredags kunne amerikanerne for første gang lave forudbestillinger på Apples iPad på nettet. Siden har der været forskellige rygter ude, omkring hvor mange forudbestillinger der er lavet på den ene dag. Tallene bygger på tal i URL’en ved forudbestillingen.

Det seneste tal siger, at der skulle være lavet 120.000 forudbestilllinger i løbet af fredagen.

Samtidig er der også kommet en analyse af hvordan forudbestillingerne fordeler sig på de forskellige ipad-modeller.

Kagediagrammer over fordelingen på iPad 3G og wi-fi-modellen og modellerne med 16, 32 og 64 GBFordelingen af iPads på wi-fi og 3G

Det ser ud til, at næsten 70% har bestilt en iPad med kun en wi-fi-forbindelse, mens ca. 30% har bestilt en med både 3G og wi-fi-forbindelse. Måske et tegn på, at amerikanerne ikke har adgang til så billige mobilt bredbånds-abonnementer som vi efterhånden har herhjemme.

Fordelingen mellem 16, 32 og 64 GB hukommelse

Forudbestillingerne af de forskellige hukommelsesstørrelser fordeler sig ret ligeligt. iPad-modeller med hukommelsesstørrelserne 16, 32 og 64 Gb fordeler sig med ca. en tredjedel til hver.


One thought on “120.000 forudbestillinger af iPad i USA på førstedagen?