Guide til Find min iPad/iPhone – totalt blæret funktion

Med det nye styresystem iOS 4.2.1 kom der også gratis den nye funktion “Find min iPad” som tidligere hun fandtes til et betalt MobileMe-abonnement.

Sådan sætter du din iPad op til “Find Min iPad”

  1. Opdater så du har iOS 4.2.1 på din iPad.
  2. Gå ind i “Indstillinger”, og vælg “E-post, kontakter, kalendere”.
  3. Under konti vælger du “Tilføj konto…”
  4. Her vælger du så at tilføje en “mobileme”-konto.
  5. Her skal du udfylde dit sædvanlige Apple-id, som du også bruger til at logge ind på iTunes og app-store.
  6. Nu får du en email som du skal bekræfte.
  7. Til sidst skal du gå ind i “Indstillinger” – “E-post,kontakter, kalendere” – “MobileMe” og der aktivere funktionen “Find min iPad”.
  8. Nu er din iPad sat op til at kunne blive sporet og fjernstyret.

Hvordan finder man nu sin iPad?

  1. Gå på websitet me.com og log ind med dit Apple-id.
  2. Eller: download app’en “Find my iphone” til en iphone eller iPad, og log ind der med dit Apple-id.
  3. Nu ser du et kort hvor du præcist kan se hvor din iPad befinder sig.

Hvad kan du gøre?
Du har nu mulighed for følgende:

  • Du kan skrive en besked til den der måtte sidde med iPad’en. Det kunne f.eks. være til en finder eller en tyv. Du kan også vælge om der skal være lyd til, når beskeden vises. Lyden kan i øvrigt også bruges til at finde iPad, hvis du har glemt hvor du lagde den.
  • Du kan vælge at låse iPad, så man skal indtaste en kode for igen at bruge den. På den måde kan du hindre misbrug.
  • Du kan vælge at slette alt indhold på din ipad, for derved at forhindre, at andre får andgang til din mail, musik, apps, fotos, sociale medier osv.

Blæret science-fiction-agtig fjernstyring og sporing
Jeg er meget fascineret af funktionen Find min iPad. Jeg synes det er utroligt, på den måde at kunne fjernstyre og finde sin gadget ved hjælp af internettet. Om funktionen i praksis er nyttig er ikke til at sige. Jeg bruger selv automatisk låsning af både min iPhone og iPad, med sletning af alle data ved mere end 10 forgæves kode-indtastninger. Men måske vil man have glæde af at kunne sende beskeder og finde ud af hvor den er. Endelig så er imponeringseffekten af denne funktion nok en af de allerstørste.


3 thoughts on “Guide til Find min iPad/iPhone – totalt blæret funktion

  1. Jeg har nu prøvet at gøre som beskrevet, men når jeg vil spore min ipad får jeg bare en ‘no devices registered’ – hjææælp! Har dog luret lidt, og under Mail settings -> Fetch new data -> Advanced står MobileMe til inactive, hvis nogen bliver lidt klogere af det?

    Ps: helt ny ipad 4.2, kommet med posten i dag

  2. Jeg har afprøvet ovenstående på min iphone 4 og det virker perfekt. Fedt feature – og som du skriver meget høj imponeringseffekt.
    Tak for en god artikel.
    Michael