Hvilken iPad-model skal jeg vælge? 16, 32 eller 64 GB hukommelse og med eller uden 3G? Hvad for en iPad er bedst?

De 6 forskellige modeller
iPad kan købes i 6 forskellige udgaver, nemlig følgende:

ModelHukommelseMobilt bredbåndWi-fiPris
iPad 16GB Wi-Fi16 GBnejja3.799,-
iPad 32GB Wi-Fi32 GBnejja4.499,-
iPad 64GB Wi-Fi64 GBnejja5.199,-
iPad 16GB Wi-Fi + 3G16 GBjaja4.599,-
iPad 32GB Wi-Fi + 3G32 GBjaja5.299,-
iPad 64GB Wi-Fi + 3G64 GBjaja5.999,-

Forskellene på de 6 modeller
Man kan næsten på ovenstående tabel se, hvad forskellene på de enkelte modeller er:

  • 3 forskellige størrelser hukommelse, nemlig 16, 32 eller 64 Gigabyte eller GB som det afkortes.
  • Med eller uden mobilt bredbånd. 3G i modelbetegnelsen betyder mulighed for mobilt bredbånd.
  • Modeller med 3G har GPS.
  • Priserne.

Der ud over er alle iPads ens. Og bortset fra stikket i strømforsyningen, så er iPads ens i hele verden.

Ydre forskelle på iPad med og uden 3G

På den sorte plastikstribe foroven kan man se om en iPad har 3G eller ikke. Desuden, så har 3G-modellen en lille skuffe i siden til det micro-sim-kort der skal bruges for at få mobilt bredbånd.

Hvor stor skal hukommelsen være?
Hvor meget hukommelse man har brug for, afhænger i høj grad af, hvad man vil bruge sin iPad til.

Det der kan komme til at fylde, er primært billeder og film. Så hvis du vil bruge din iPad til at gemme digitale fotos eller til at lægge film på, så er det værd at overveje at købe den største hukommelse. Ved siden af billeder og film, så fylder apps (altså programmer), musik og bøger.

Skal du ikke gemme digitale fotos på den eller gemme film, så kan du nok nøjes med 16 GB hukommelse. Personligt holder jeg meget af, at gemme mine digitale spejlrefleksbilleder på iPad, og min på 64 GB er da fyldt med 15-20 GB fotos.

Prisen for en opgradering af hukommelsen er 700 kr. for hvert trin.

3G eller ikke 3G
Kan du klare dig med wi-fi, altså trådløst internet som hjemme eller på arbejdet,  så vil du nok ikke komme til at savne mobilt bredbånd eller 3G. Bruger du offentlig transport meget, holder mange møder ude i byen eller besøger familie der ikke har trådløst internet, så vil du sætte pris på en 3G-model.

Prisen for 3G er 800 kr. ekstra i forhold til den tilsvarende model uden. Derudover, så skal du have et abonnement på mobilt bredbånd. Se her for en oversigt over priser på mobilt bredbånd til iPad 3G.

Hvad har andre købt?
En undersøgelse af hvilken model iPad folk har købt jeg har haft kørende her på sitet viser, at de fleste har den dyreste med 64 GB og 3G. Derefter kommer 16, 32 og 64 GB-modellerne uden 3G. Og endelig de små med 3G.

Vente på iPad 2?
Jeg har tidligere givet mit bud på, hvornår den nye iPad 2 kommer. Jeg tror vi skal vente til mindst april måske helt til sommeren her i Danmark på at der kommer en ny model. Det er smart hvis man får den nyeste model, for så vil den ikke blive overhaldet af den teknologiske udvikling så hurtigt. På den anden side, så bliver nød til aldrig at købe noget, hvis man er bange for at det man køber bliver forældet. Og det synes jeg også er synd.


15 thoughts on “Hvilken iPad-model skal jeg vælge? 16, 32 eller 64 GB hukommelse og med eller uden 3G? Hvad for en iPad er bedst?

  1. Meget enig i det artiklen anbefaler!
    Der har den seneste uge været flere ryster fremme i medierne om, at man ikke behøver 3G på sin iPad. Blandt andre direktøren for Mobil magasinet og GEAR har sagt dette. Det er jeg meget uenig i.

    En iPad er i mine øjne lavet til at leve online. Det er meget få ting som ikke kræver internet-forbindelse og det er ikke korrekt, at der er et Wi-Fi alle steder. Jeg vil brug min iPad alle vegne (hjemme og på jobbet, hos venner og familie, i toget, bussen og på caféen) og det kræver en 3G forbindelse flere af disse steder. Naturligvis vil jeg brug Wi-Fi når jeg har mulighed for det, men hvis jeg ikke skal tænke over om der nu er Wi-Fi der hvor jeg skal hen, så er 3G et must.

    Ang. antallet af GB vil det være meget individuelt, men jeg valgte mellemtingen. Derfor valgte jeg 32GB + 3G modellen.

  2. Jeg har 16 gb versionen uden 3g. Det kan tælles på en hånd hvor mange gange jeg har savnet 3g – og ingen af gangene har det været kritisk. Så jeg mener ikke, at man for enhver pris behøver vælge en ipad med 3g.

  3. Kan man sætte et 3G/usb modem i? For jeg har nemlig et via arbejdet, og tænker derfor at jeg så kan spare lidt, ved at købe Ipad Wifi modellen kun, da det kan tælles på 1 hånd hvor tit jeg har brug for at være udenfor Wifi zone, men selvfølgelig gerne vil have muligheden nu jeg har et 3G modem

  4. Hej Larry

    Nej man kan desværre ikke bruge et USB-modem til sin iPad. Med den kommende opdatering af styresystemet iOS til iPad og iPhone (som sandsynligvis kommer i den kommende uge) vil man kunne bruge iPhonen som wifi-router. Måske ville det være løsningen.

  5. Hej

    Jeg står og overvejer køb af en iPad 2.

    Jeg har selv en iPhone 3gs ( og den står ikke til udskiftning PT). Jeg vil høre om nogen ved om man kan dele sit net via bluetooth til iPad’en? Jeg ved det vil sluge en del batteri, men er muligheden der?

  6. Bruge iphonen som router? Hvordan gør man det og kræver det noget særligt tilbehør?

  7. Hurtig hjælp søges 🙂
    Jeg står for at skal købe en IPad2
    Hvis jeg køber en IPad2 i udlandet. Er der nogle der ved om der er nogle jeg skal være ekstra opmærksom på ? vil jeg f.eks selv kunne omstille den til dansk sprog og tastatur således at den virker fuldstændigt som hvis jeg havde købt den i Danmark ?

  8. Hej Sussi

    Der er ingen forskelle på iPads købt i forskellige lande. Alt kan indstilles i softwaren, såsom sprog og tastatur. Den eneste forskel kan være stikket. Her kan man så købe en adapter, en ny strømforsyning eller selve stikdelen til adapteren.

  9. Hej.
    Kan jeg godt købe en Ipad 2 uden at have et permanent abonnement i, men sådan at jeg f.eks. går ned i en 3 butik og køber et abonnoment for én måned og betaler det. Eller skal det sidde i permanent, så jeg ikke bare kan bruge den på min skole og deres wi-fi? Jeg vil gerne have en med 3g for en sikkerheds skyld. Men vil ikke betale hver månede for at have et i jeg ikke bruger?
    Ps. Hvad vil du/i foreslå mig at købe når jeg gerne vil studere på den, men også have film liggende. Skal det være en med 16 eller 32 gb?
    På forhånd tak.
    Mille 🙂

  10. Jeg overvejer at købe en iPad 2. Men jeg er usikker på hvor fremragende den vil være til skole arbejde? Kan man have skriveprogrammer på den?

  11. Jeg har set at man kan bruge dankortbetalingsmodul på en iphone, en såkaldt izettle.
    Kan man også det på en ipad?

    Tinne

  12. Vores dreng ønsker sig en ipad mini til jul så derfor har jeg nogle spørgsmål:

    1. Han vil gerne bruge den til at spille på så er der nogen fordel ved at købe med retina display?
    2. Han skal nok på ferie i udlandet hos bedste forældrene og de har ikke lige trådløs internet så hvad vil være den billigste løsning hvis nu han skal er nød til at bruge 3G mobil bredbånd?

    tak for svar på forhånd!