Archive for the 'Erfaringer' Category

Anmeldelse: Apple-kritiker giver topkarakter til iPad

På Mobilsiden har anmeldt iPad. Nogle af udsagnene i vurderingen er følgende:
  • Har man først haft iPad vil man ikke undvære den igen.
  • Den holder hvad den lover, og endda lidt mere end det.
  • Behovet for flash og java og al den der slags bliver trængt i baggrunden af alle de ting der bare fungerer eminent fantastisk.
  • Og det er egentlig ikke fordi jeg er den der store Apple-fan, faktisk har jeg nok været en af de største Apple-kritikere i de senest par år, faktisk siden den første iPhone. Alligevel må jeg overgive mig når det kommer til Apples iPad og sige, at det er et produkt der både er bedre end iPhone og det er langt bedre end nogle af de andre tablet-computere der i øjeblikket er på markedet.
  • Så ud fra det øjebliksbillede får iPad topkarakter 6 ud af 6 stjerner.

Se anmeldelsen her:

Kvindernes gadget: iPad

Kvindernes gadget
Så er iPad’en endelig landet i Danmark, og hurra hurra hurra for det, for her er der tale om en gadget til kvinder, ingen tvivl om det

Jeg har haft min iPad i et par måneder nu, og med fare for at lyde som et velkendt reklame-slogan for et andet kvinde-produkt, så må jeg alligevel gjalde af mine lungers fulde kraft: “Prøv den, PRØV den….” men vid, at du efterfølgende bare MÅ eje din egen iPad…!

Sådan er det, fordi:
- det er så ufatteligt let at betjene den,
- den rummer langt de fleste krav, som kvinder typisk har til en computer,
- den er smart
- og så er den hurtig -rigtig hurtig
- der findes så mange apps, både gratis og for små beløb, at det er en
fornøjelse, at shoppe i AppStore

Copyright iPadNyt.dk

Man bruger sin iPad til:
Surfe på internettet, læse bøger, læse aviser, facebook, ordne sine mails, spille, twitte, Skype, se film, høre musik, regneark, skrive dokumenter, redigere sine billeder, blogge, og og og…

Jeg er slet ikke færdig med at opdage alle de ting, som min iPad kan gøre for mig.

iPad, så bliver du uafhængig af mandlige IT-eksperter
Jeg er helt personligt af den overbevisning, at alle kvinder burde have en iPad i deres taske, ved siden af pengepungen, læbestift og nøgler.

Ikke kun i de unge, smukke og smarte sex-in-the-City-kvinders tasker, men også alle andre kvinders taske, for du kan indrette din iPad, så den passer perfekt til lige præcist dit behov, og det er så nemt, at man på ingen måde behøver at få sine kloge unger, sin mand eller andre IT-kyndige til at hjælpe….

Fantastisk, altså!

Skrevet af gæsteblogger Rosanna fra eaviola.dk

So ein ding: iPad vs. Samsung Galaxy Tab

Nicolai Sonne har i dagens program lavet en sammenligning af iPad og Samsung Galaxy Tab.

Resultatet af Nicolai Sonnes test var:

Ipad: 6 prikker

Begrundelse: Brugeroplevelsen er i top. Skærmen har en størrelse så man kan skrive på den og samtidig så er den meget responsiv. Det trækker op, at der er 30.000 apps. Nicolia Sonne bruger sekv iPad ret meget fordi den bare virker.

Samsung Galaxy Tab: 3 prikker

Begrundelse: Skærmen er for lille til at skrive på, og reagerer ikke så hurtigt som iPads. Når der er flash på et website, så går browseren næsten helt i stå.

Udsendelsen kan lige i øjeblikket ses her

Sammenligning: Apple iPad mod Samsung Galaxy Tab

Her er to videoer med sammenligning af Apple ipad mod Samsung Galaxy Tab. Det er de to eneste reelle tablet-computere på markedet som man også så småt kan købe i Danmark.

Sådan klipper du sim-kort til micro-sim-størrelse (til iPad 3G og iPhone 4)

Min iPad er en 3G-model
Som jeg har beskrevet tidligere, så har jeg købt en iPad 3G. Det betyder at den indholder en lille skuffe i siden med et sim-kort, som gør det muligt at gå på nettet via mobilnettet. Da jeg købte min iPad i USA indeholdt den et sim-kort fra at&t til brug i USA. Så hvis jeg vil gå på nettet herhjemme, så skal jeg gøre to ting:

  1. Finde et billigt abonnement på Mobilt Bredbånd.
  2. Når jeg så har et sim-kort til dette abonnement, så skal det tilpasses så det får størrelsen som et micro-sim-kort.

Mobilt Bredbånd til 0 kr.
Jeg faldt over et abonnement på Mobilt Bredbånd hos CBB, som koster 0 kr. frem til 1. oktober. Derefter koster det 49 kr. om måneden, men man er aldrig bundet  for en periode. Det snupper jeg tænkte jeg – billigere kan det ikke blive! Jeg fik sim-kortet, som jeg havde bestilt på nettet (se ovenstående link), med posten i går.

Tilklipningen af simkortet
Joost har tidligere her på bloggen fortalt om, hvordan han har tilklippet simkort til micro-simhvordan det virker til forskellige selskaber og om micro-sim-adapteren, men nu skulle jeg selv prøve det i praksis. Jeg ved godt, at nogle teleselskaber fohandler micro-sim-kort, men for mig er det vigtigere, at få det billigste abonnement. Nedenstående vejledning er er på eget ansvar, og iPadNyt fralægger sig ethvert ansvar for sim-kort der bliver ødelagt.

Sådan så micro-sim-kortet fra at&t og det normale sim-kort fra CBB ud før operationen. Bemærk, at det lille micro-sim-kort sidder ret stramt og præcist i skuffen – så vi skal passe på ikke at klippe for meget så det nye går hen og svupper i skuffen:

Guide til at klippe dit sim-kort til, så det bliver et micro-sim til iPad 3G og iPhone 4
Og på bagsiden er der en lille chip på begge kort:
Vejledning i at tilpasse sim-kort til micro-sim-størrelse
Nu lagde jeg de to kort oven på hinanden med det lille micro-sim-kort øverst og med chipsene opad. Hvis man sørger for at chipsene ligger lige over hinanden, så er det i princippet den overskydende plastik som skal klippes væk:

Problemet er, at man ikke rigtig kan se om chipsene ligger lige over hinanden. Derfor holdt jeg de to kort lidt forskudt, sådan at jeg kunne se at chipsene flugtede med hinanden, så kunne jeg klippe den overskydende plastik væk fra den side. På samme måde gjorde jeg med alle de andre sider. Nu havde jeg to simkort der næsten var lige store og hvor chippen sad det samme sted på kortet. Nu manglede jeg bare at klippe de overskydende hjørner af:
Sådan så det færdige resultat ud:

Det eneste jeg havde benyttet var en saks:

Sådan ser det ud med det nye sim-kort i skuffen:

Ibrugtagningen:
Jeg satte nu sim-kortskuffen ind i iPad’en igen. Nu blev jeg bedt om at indtaste puk-koden som stod i følgebrevet til sim-kortet. Derefter skulle jeg selv skrive en sim-kode. Og vupti, så var jeg på 3G-nettet.

Det fungerer meget godt og på samme måde som iPhonen. iPad’en kan selv mærke om den kendte wi-fi-forbindelse er til stede eller ej, og kobler sig henholdsvis automatisk på wi-fi eller 3G uden at spørge.

I dag sad jeg i en park ved vandet og surfede på nettet med min iPad.

PS: Den nye iPhone 4 kommer i øvrigt også til at bruge micro-sim.

Personlig erfaring: iPad udsolgt hos Apple i hele New York

Læs om hvor stor efterspørgslen efter iPad er i USA, om det sorte marked for iPads og om det lykkedes mig at få en ipad i New York.

I sidste uge var jeg på en lille ferie i New York, og havde også planlagt at købe en ipad nu jeg var derovre. Jeg ankom søndag aften, og tog som det første mandag morgen hen til Apple Store på 5th Avenue.

Apple Store 5th Avenue: Udsolgt!
Det første jeg så i den underjordiske Apple-butik under glaskuben var, at der var en del borde med demonstrations-iPads. Det lovede jo godt, tænkte jeg. Det vrimler med unge mennesker med blå t-shirts i Apple Store. Jeg spurgte straks en af disse ekspedienter om jeg kunne købe en iPad med det samme. Nej desværre, den er udsolgt, fik jeg at vide. Men den unge dame i blå t-shirt var meget venlig, og slæbte mig ind bag en afspærring i butikken. Her tog hun en demonstrations-iPhone og ringede til en af de andre Apple-butikker, hvor der måske var nogle på lager. Jeg fik telefonen, og spurgte om de havde nogen på lager. Nej desværre!

Den unge dame havde derefter en ny strategi parat. Om jeg havde en itunes-konto? Ja det havde jeg da. Nå det var godt – og så lavede hun en bestilling af den ønskede iPad-model på en af deres demo-computere, hvor jeg bare skulle logge in med min itunes-konto. Vupti, så var den bestilt. Hun mente der ville gå et par dage, men det var ikke helt til at sige hvor længe. Jeg ville få en mail, hvorefter jeg efter 24 timer skulle afhente iPad’en.

Min flyver hjem gik fredag, så jeg håbede meget, at det ville lykkes at få en iPad inden da.

Skal jeg købe en iPad i en suspekt elektronikbutik?
Dagene gik, og jeg fik ikke nogen email. Jeg havde ellers flere dage købt en, synes jeg, rimelig dyr wi-fi-adgang på hotellet bare for at tjekke mail. Samtidig så jeg hele tiden iPads blive tilbudt i de utallige elektronikbutikker langs Broadway og andre steder. Den slags butikker som alle rejseguides advarer meget mod at handle i. Da vi havde nået torsdag, var jeg begyndt at gå ind i disse butikker og spørge om prisen på en iPad. Det så generelt ud til, at priserne generelt lå 300$ over Apples listepris. Apples listepris som man dog også skal tillægge 8,875% skat i New York. Jeg havde bestilt den dyreste model i applebutikken, nemlig 3G-modellen med 64 GB hukommelse. Så prisen hos Apple ville blive 902$. Den vildeste pris jeg fik oplyst var 1500$ for den samme model mens den bedste pris var 949$. Jeg frygtede dog, at de alle ville smække noget skat på også. Og jeg frygtede meget, ikke at få nogen garanti med, og også at de ville prøve at snyde mig ved at give den forkerte model. De fleste ansatte i disse små elektronikbutikker gjorde et meget usympatisk indtryk, så jeg var ikke meget for at skulle handle i sådan en butik. Men jeg skulle bare have en ipad nu, tænkte jeg.

Det lykkedes i sidste øjeblik!
Fredag formiddag, dagen hvor vi skulle rejse om aftenen, fik jeg overtalt min kæreste til at gå med hen til Apple Storen igen. Jeg havde ikke tjekket min email på min iPhone i 24 timer, så jeg ville gå på Applebutikkens åbne wi-fi og se om der skulle være kommet mail fra Apple. Hvis ikke, så ville jeg endnu en gang spørge, om de kendte til en butik hvor de kunne have nogle iPads på lager. På vejen derhen begyndte jeg ellers at hæve penge, så jeg havde nok til at betale cash i en af elektronikbutikkerne. Det var iøvrigt heller ikke så nemt, da to bankkæder ikke tog imod visa-dankort med chip i. Og desuden var der jo dagsgrænsen for hævninger, som jeg dog løste ved at få min kæreste til også at hæve noget.

På vej ned ad trappen i applekuben tjekker jeg min email på iPhonen – og yesss… der er sørme en mail fra Apple der fortæller, at jeg kan afhente min iPad. Glæden er meget stor, men jeg når ikke at nyde den særligt længe, for nu skal den afhentes!

Jeg spørger en af de blå ekspedienter, og han giver mig det tip, at selv om udstyr til iPad er udsolgt i butikken, så er der lagt noget til side til folk der afhenter en ipad. Jeg havde faktisk været inde i Applebutikken for nogle dage siden og forgæves spurgt efter en Apple iPad case og en Apple iPad Camera Connection Kit.

Nå, hen i kassekøen, hvor jeg nu føler mig som en af de priviligerede. Jeg har fået lov til at købe et af Apples produkter samt ekstraudstyr til! Jeg skal så legitimere mig ved købet med et pas eller lignende. Der er ingen problemer med at få Case og Camera Connection Kit med i købet. Jeg vælger at betale cash, da jeg jo nu allerede havde alle sedlerne på mig, og desuden havde jeg for nylig læst nyheden om, at man nu også kunne betale med kontanter når man køber en iPad.

Til sidst fik jeg aktiveret min iPad i butikken af en meget serviceminded fyr, som også satte den ind i Casen for mig. Så jeg nu var klar til at bruge den. Batteriet var næsten ladet helt op.

På vej ud af glaskuben bliver jeg genkendt af damen der hjalp mig i mandags. Hun ser min pose med iPad’en i og gratulerer mig ved at lave en ‘give me five’. Jeg har lidt svært ved at genkende hende, men hun forklarer at det var hende der hjalp mig med at bestille ipad’en.

Min konklusion på hele denne oplevelse
Det er surt, at der ikke er iPads på lager i en by som New York. Men til gengæld synes jeg Apple har organiseret udleveringen af de Ipads de får, på en meget professionel måde. Jeg fik tre mails i alt: en da jeg havde bestilt, en da iPad’en kunne afhentes og endelig en med kvitteringen på mit køb. Jeg fik også indtrykket af, at det betyder noget for Apple, at det er almindelige kunder som får lov at købe iPads med udstyr til. Apple er klart bevidste om, hvilken oplevelse kunderne får i forbindelse med en knaphedssituation.

Køb iPad i Tyskland

Opdatering: Se indlægget Om at købe en billig iPad i Danmark

Som vi tidligere har skrevet, så kan iPad købes i Tyskland fra den 28. maj. Og der er også lige kommet priser for køb af Ipad i Tyskland.

Hvad er så mere oplagt, end at tage til Tyskland og købe vidunderet?

  • iPad kan købes fra 28. maj i Tyskland
  • Man kan selv tage ned hente iPad
  • Priserne bliver nok ikke højere end i Danmark

Hvor i Tyskland kal man købe iPad?
Som jeg kan se det, så er der tre Apple Stores i Tyskland, nemlig Hamborg, Frankfurt og München. Det meste oplagte ser ud til at tage til Hamborg for at købe den.

Beskrivelse af Apple Store Hamburg

Er der nogen som ved, om man vil kunne købe iPad andre steder end i de officielle Apple Store i Tyskland? Er der nogen der overvejer at tage til Tyskland for at købe en iPad?

Tilklipning af simkort virker både for TDC, Telmore, Telenor og Oister

To danske sim-kort hvis størrelse er tilklippet, så størrelsen er micro-sim. at&t er det originale micro-sim-kort

På lignende måde som i går, så har jeg har nu testet tilklipning af sim-kort fra TDC, Telmore, Telenor, Oister (3.dk), således at de alle har fået micro-sim-størrelse. Og det virker med dem allesammen.

NB: Tippet om, at tilpasse sit sim-kort ved at klippe i det er på eget ansvar, og iPadNyt fralægger sig ethvert ansvar for sim-kort der bliver ødelagt.

Skrevet af gæsteskribent Tonny Joost

Update: Se denne nyere artikel, for at se hvordan du klipper et micro-sim-kort til din iPhone og iPad

Lav selv dit micro-sim-kort til iPad 3G – første danske erfaringer

Jeg bestilte min første iPad 16GB WiFi på Ebay på preorderdagen og modtog den efter at have betalt toldgebyr, moms på posthuset fredag d. 9. april 2010 – og den er/var fantastisk, men jeg måtte bare prøve 3G versionen.

I går hentede jeg så min iPad 16GB WiFi & 3G samt et org. Appleetui via en god “nørdeven” som netop var hjemkommet med et par sprit nye iPads fra New York.

Sim-kort-åbningen til iPad 3G samt tilhørende sim-simkortskuffeåbnerenDen kan det samme som min (nu solgte) iPad WiFiversion, men lidt mere pga. simkortslot med 3G data og assisted GPS funktionalitet – man er lige lidt mere fri, dvs. helt uafhængig af et WiFinetværk.

Mit TDC simkort “skuffeabonnement” blev ofret i sagen tjenste indtil der kommer nogle microsimkort på banen i DK – Telenor vist allerede fredag d. 7. maj 2010.

Klippede simkortet ned til samme størrelse som det medfølgende ATT simkort der sidder i iPaden ved købet, jvf. den guide der tidligere er lavet her på siden – og det virker med TDC.

Alt virker efter opsætningen med indtastningen af APN = “internet” for TDC dataplan under Settings/Cellular Data.

Kan kun sige at glæden med en iPad med 3G bare er lidt større, og at mine navigationsprogrammer nu også virker med GPS fix via den indbyggede GPS-funktion og 3G netværket.

NB: Tippet om, at tilpasse sit sim-kort ved at klippe i det er på eget ansvar, og iPadNyt fralægger sig ethvert ansvar for sim-kort der bliver ødelagt.

Skrevet af gæsteskribent Tonny Joost

Update: Der er kommet en nyere artikel om, hvordan man klipper sit eget micro-sim-kort til iPad ogiPhone

Sådan ser indstillinger bl.a. ud, hvis man bruger et TDC-sim-kort som er blevet tilpasset i størrelsen

Apple’s aktiekurs…


Når man har en iPhone, så har man også Værdipapirer-app, hvor Apple’s aktiekurs allerede er forprogrammeret. Spændende at følge udviklingen: for 2 måneders siden var kursen omkring de 200 $ og i fredags gik kursen igennem de 270$ – en stigning af 37%!

Efter præsentationen af iPad’en faldt kursen i takt med de mange negative udtalelser, for så at stige jævnt i takt med at der blev opdaget flere og flere anvendelsesmuligheder.
Efter Apple’s offentliggørelse af rekordregnskabet sidste uge, steg kursen 5-6% på en enkelt dag.
Hvad er hemmeligheden? Tilfredse kunder er de bedste sælger! Men kunder som er begejstrede bliver til vandreprædikanter! Og rigtige Apple-fans fungerer som ubetalte vandreprædikanter.

Et andet fenomen: hvem har ikke kasser eller skuffer fyldt med gamle mobiltelefoner af forskellige mærker? Men iPhones gå i arv! De går igennem hele “fødekæden”: Far har en 3GS, mor har arvet fars aflagte 3G og børnene benytter stadigvæk den første 2G… og alle er potentielle køber for iPad’s…

Skrevet af gæsteskribent Peter Glunz





Køb bogen til 299 kr.: Køb iPad 2-bogen hos Saxo.com ved at klikke her




Kategorier

Nye kommentarer

Få en mail hver gang der er nye indlæg

Flere links:

Klimadebat.dk
Alt om tablet-pc, pads og tavle-computere
Dansk blog om e-bøger
Gratis iPhone-apps - mest downloadede

10 mest downloadede betalte apps til iPad i Danmark

Asphalt 6: Adrenaline HD
Gameloft
Games
6,00kr
Kingdom Rush™
Armor Games Inc
Games
6,00kr
Where's My Water?
Disney
Games
6,00kr
Pages
Apple
Productivity
59,00kr
Grand Theft Auto 3
Rockstar Games
Games
30,00kr
Hugo Retro Mania HD (DK, SWE, NL)
Krea Medie A/S
Games
12,00kr
Lær Klokken
Mingoville Education
Education
12,00kr
WordsFinder for Wordfeud / Danish
Rick Jansen
Reference
6,00kr
Modern Combat 3: Fallen Nation
Gameloft
Games
42,00kr
Reckless Racing 2
Polarbit
Games
30,00kr

10 mest downloadede gratis apps til iPad i Danmark

Flunker Bøger
Krea Medie A/S
Books
Free
Flick Soccer! HD
Full Fat
Games
Free
LEGO® App4+
The LEGO Group
Games
Free
Temple Run
Imangi Studios, LLC
Games
Free
World Explorer - Made for MineCraft
Robots and Pencils Inc.
Games
Free
Tom's Love Letters
Out Fit 7 Ltd.
Entertainment
Free
Skype for iPad
Skype Software S.a.r.l
Social Networking
Free
Jetpack Joyride
Halfbrick Studios
Games
Free
Parking Mania HD Free
Chillingo Ltd
Games
Free
Page 1 of 212