Monthly Archive for september, 2010

Kommer der tethering til iPad?

Opdateringen af iPads styresystem til version iOS 4.2 kommer som tidligerer omtalt i november. Inden da, så udkommer der udviklerversioner af styresystemet, så app-udviklerne kan tilpasse deres apps til det nye styresystem. Og der er lige nu kommet iOS 4.2 Beta 2.

Denne Beta 2 ser ud til at indeholde noget omkring tethering af iPad.

Spørgsmålet er så, hvad slags tethering der er tale om. Er det, at man vil kunne tilslutte en anden computer til iPads mobile bredbånd? Eller er det, som mange nok ville synes var endnu mere attraktivt, mulighed for at bruge sin iPhones mobile bredbånd? Det synes stadigvæk usikkert, og måske er denne funktionalitet også stærkt afhængig af udbyderen af mobilt bredbånd.

Kan Android-tablets tage kampen op med iPad?

Lånt fra Mr-Danielson.dk

Jeg har skrevet et blogindlæg omkring Android-tablets ovre på TabletWorld.dk. Se om Android kan tage kampen op med iPad.

Danskerne kan bedst lide den dyreste iPad og har købt den i USA

Den dyre ipad-model med 64 GB hukommelse og 3G-forbindelse ser ud til at være den foretrukne model hos danskerne. De fleste danskere med iPad har købt den i USA fremgår det af samme undersøgelse, der også viser, at 21% har købt den i Danmark.

I onsdags lavede jeg en lille spørgeskemaundersøgelse her på bloggen, hvor jeg stillede disse to spørgsmål: Har du en iPad? og Hvis du har en ipad, hvor har du så købt din ?

Siden da har 402 besvaret det første spørgsmål og 305 det andet spørgsmål.

Har du ikke stemt endnu, så kan du trykke her og stadig nå at stemme.

Resultatet ser lige nu sådan ud:

Link venligst til iPadNyt.dk hvis du gengiver disse resultater

64 GB 3G-modellen klart mest populære
Af undersøgelsen fremgår det, at de læsere her på iPadnyt.dk der har en iPad, så klart foretrækker topmodellen. Af de 291 der har en ipad, så har 93 valgt denne model med 64 gB hukommelse og 3G. Det er næsten 32%.

Wi-fi-modellerne også populære
Det spøjse er, at på anden og tredjepladsen kommer to modeller uden 3G, nemlig henholdsvis den med 32 GB og 16 GB hukommelse. De ejes af henholdsvis 20% og 17% af iPad-ejerne der har besvaret undersøgelsen.

Den mindst populære
Den som er mindst populær, ser ud til at være modellen med 16 GB hukommelse og med 3G.

Hvor er iPads købt?
På samme måde som den dyreste iPad fører klart, så har svaret I butik i USA den klare føring, når det gælder hvor iPad er købt. Det er der 35% der har gjort. Andenpladsen udgøres af svaret Andet, hvilket dels må dække over, at den er købt i en butik i lande der ikke er nævnt, dels dækker det nok over iPads som andre på rejse har købt for folk. Endelig er der 14% der har købt den i Tyskland i butik, hvilket kunne forventes at mange havde gjort.

21% har købt iPad i Danmark
Måske er det lidt overraskende, at det er næsten 21% som har købt deres iPad i Danmark. Et resultat man kommer frem til ved at lægge tallene for online og butikskøb og køb på dba og qxl sammen.

Hvor mange iPads mon i Danmark?
Et spændende spørgsmål som melder sig på baggrund af denne undersøgelse er: Hvor mange ipads findes der mon allerede i danmark nu? Det ser ud til, at der tilsyneladende er et pænt antal iPads i omløb, selv om Apple endnu ikke officielt har frigivet den i Danmark.

I vores undersøgelse har 28% af deltagerne i undersøgelsen svaret at de ikke har en iPad, mens 72% har svaret at de har en. Men det kan vi ikke bruge til så meget.

Hvor mange tror du der er i omløb i Danmark? Skriv en kommentar hvis du har et bud.

Hvornår kommer den nye iPad 2?

UPDATE: Læs om den nye ipad 2 som nu er lanceret her

iPad er endnu ikke officielt kommet til Danmark, men alligevel florerer der allerede masser af rygter om en ny iPad 2 til at efterfølge den nuværende model. Lad os lige se lidt nærmere på, hvad rygterne indeholder.

Kameraer
Allerede i foråret inden iPad var kommet på gaden var der massevis af rygter om, at den første iPad ville indeholde et kamera vendt mod brugeren. Det blev vist hvordan der i iPad var lavet plads til et sådant kamera. Det kom dog ikke med i iPad 1 som vi nu alle ved.

Face-time på iPad?

Spionfoto af video-debugger på iPad på 9to5mac

Her i den sidste tid er rygterne om et Face-time-kamera blusset op i forbindelse med, at iPod touch også har fået face-time og at der er rygter om, at PC og Mac også får mulighed for Face-time . Ville det så ikke være logisk at iPad også fik det, så Apple med fuld kraft kunne rulle Face-time ud, blev der spurgt. Jeg tror dette rygte taler sandt.

Endelig er der også rygter om et kamera til at tage billeder af omgivelserne, da de konkurrerende tablets som Samsung Galaxy Tab og Toshiba Folio 100 f.eks. har sådan et. Det ville se kluntet ud, at rende rundt og fotografere med en iPad, så jeg tror ikke Apple vil kaste energi efter dette kamera.

Retina-skærm
En af de fedeste opdateringer ved iPhone 4 var den såkaldte Retina-skærm, med en opløsning på 326 pixels pr. tomme. Denne opløsning er så høj, at det menneskelige øje (retina) ikke skulle kunne se de enkelte pixels. Denne skærm på iPhonen har gjort, at den faktisk er bedre til at læse ebøger og lignenden end iPad når man blot ser på opløsningen. Og fordi iPad netop har en stor del af sin berettigelse som ebogslæser, så er det nærliggende, at en ny ipad også skal have denne opløsning.

Jeg tror dog ikke på at iPad for Retina-skærm foreløbig. Det ville betyde, at iPad skulle have en opløsning på 2520 px gange 1890 px, hvilket dels ville kræve en meget voldsom grafikprocessor og dels ville kræve, at alle apps til iPad allerede skulle ændres og tilpasses den nye opløsning.

7-tommer skærm

Sådan ville en 7-tommers iPad se ud i forhold til den nuværende

Et andet aktuelt rygte er, at der skulle komme en ny iPad med 7 tommer skærm, for på den måde kan kunne tage konkurrencen op med Samsung Galaxy Tab og andre mindre og lettere tablets.

Dette rygte tror jeg heller ikke på. Alene af den grund, at det ville gøre det vanskeligt for app-udviklerne, at de skulle udvikle til to forskellige skærmstørrelser. Der er dog den mulighed, at Apple brugte den samme opløsning som på den nuværende ipad med 9,7 tommer på de 7 tommer. På den måde ville det kun være størrelsen på skrift og andet der var forskelligt. Men jeg tvivler.

Jul, januar eller april?
Mange af rygterne i den seneste tid har gået på, at den nye iPad 2 allerede kommer i forbindelse med julesalget i år. Og det ville da også være vildt, mindre en trekvart år efter lanceringen af iPad 1 at komme med en ny så tidligt. Andre rygter har til gengæld skubbet fremkomsten til januar næste år.

Selv tror jeg, at vi må vente til april næste år inden en ny ipad 2 kan købes. På den måde holder Apple et årsinterval i deres produktcyklus, som de også gør med de fleste af deres andre produkter. Det kan godt være, at en efterfølger allerede bliver præsenteret i en keynote i januar for på den måde at skabe hype og forhindre at kunderne i mellemtiden går over til konkurrenterne. Det tror jeg faktisk er sandsynligt.

Hvad tror du?
Hvornår tror du der kommer en efterfølger til den nuværende ipad? Hvad tror du den kommer til at indeholde? Skriv en kommentar om hvad du tror.

UPDATE: Læs om den nye ipad 2 som nu er lanceret her

Køb iPhone 4 uden ventetid – nu på lager

Dette er en nyhed der er lidt off-topic i forhold til iPads. Men jeg synes alligevel den har lidt relevans for Apple-fans.

Nu ikke venteliste hos 3 længere
Lige siden iPhone 4 kom til Danmark omkring 1. august har der været venteliste for at få lov at købe den. Det gælder for samtlige selskaber, såsom Telenor, Telia, Telmore og 3.

Fra i dag er der ikke længere venteliste for at købe en iPhone 4 hos 3. Og for mig at se, så er 3′s minimumspris blandt de laveste på en iPhone 4 i Danmark. Og så har man samtidig rigeligt med taletid og surftid med i abonnementet.

Skal du have en iPhone, så kan du bestille den online her

iWork til iPad er opdateret

Apple har lige lavet en kraftig opdatering af deres tre iWork-apps. Jeg har godt nok selv kun KeyNote, altså præsentationsprogrammet, men så her til aften at der var en opdatering klar til den. For KeyNotes vedkommende er en kærkommen forbedring, at man nu kan eksportere sin præsentation i Microsofts Powerpointformat (PPT). Hos Softpedia kan man se samtlige elementer i opdateringen for både KeyNote, tekstbehandlingsprogrammet Pages og regnearket Numbers.

Undersøgelse: Har du en iPad og hvor har du købt den?

[poll id="2"]

[poll id="3"]

Kommer WeTab endelig?

Først hed den WePad og nu hedder den WeTab. Den blev annonceret som en af de første konkurrenter efter at iPad var annonceret. Nu ser det ud til, at den kan købes allerede i september. Læs om WeTap fra Neophonie her

Sådan annonceres WeTab på Mediamarkts website

Jeg har dog mine tvivl om, at en lille virksomhed på 170 ansatte kan lave et produkt der kan måle sig med Apples iPad. Men det kan dog være jeg tager fejl.

Lad iPad læse højt for børnene

Forlaget Piccolo Picture Books har udgivet en række børnebøger som interaktive apps til iPad, iPhone og iPod Touch.

Det er et nederlansk forlag, og desværre få apps’ene kun med sprogene engelsk, nederlandsk, fransk, tysk og spansk.

Dansk sprog på iPad i november

Nu er der efterhånden flere rundt omkring som har afprøver udviklerudgaven af det nye styresystem iOS 4.2 til iPad, som udkom i går. og en af opdagelserne som de har gjort er:

Der er dansk sprog på iPad i iOS 4.2

  1. Det  betyder, at hvis man skriver med ipad’ens tastatur, så skal man ikke længere holde a og o inde for at få fat i æ, ø, og å. Æ, ø og å vil simpelthen være på tastaturet hele tiden lige som på iPhonen.
  2. Det betyder også, at der kommer dansk stavekontrol.
  3. Endelig, så kommer alle menuerne i iPad til at stå på dansk.

Styresystemet iOS 4.2 er annonceret til at udkomme i november, så vi må væbne os med tålmodighed indtil da.

Officiel dansk  iPad-lancering i november?
Man kan så gisne om, om det betyder at en officiel dansk lancering af iPad samtidig med frigivelsen af styresystemet med dansk sprog.

Andre ting som følger med opdateringen
Hvad der eller sølger med software-opdateringen fortæller Apple om her. I overskrifter er det følgende:

  • Multitasking, som vi også kender det fra iPhone 4 og iPhones med iOS 4
  • Foldere eller mapper, ligeledes kendt fra iPhone
  • Airprint – trådløs udprintning
  • Airplay – at man kan afspille musik trådløst til højtalere eller anlæg der understøtter Airplay
  • Game center, ligesom iPhone
  • Samlet mailindbakke, som iPhone
  • Låseknappen bliver til muteknap
  • Forbedret business-understøttelse - Se mere her




Køb bogen til 299 kr.: Køb iPad 2-bogen hos Saxo.com ved at klikke her




Kategorier

Nye kommentarer

Få en mail hver gang der er nye indlæg

Flere links:

Klimadebat.dk
Alt om tablet-pc, pads og tavle-computere
Dansk blog om e-bøger
Gratis iPhone-apps - mest downloadede

10 mest downloadede betalte apps til iPad i Danmark

Asphalt 6: Adrenaline HD
Gameloft
Games
6,00kr
Kingdom Rush™
Armor Games Inc
Games
6,00kr
Where's My Water?
Disney
Games
6,00kr
Pages
Apple
Productivity
59,00kr
Grand Theft Auto 3
Rockstar Games
Games
30,00kr
Hugo Retro Mania HD (DK, SWE, NL)
Krea Medie A/S
Games
12,00kr
Lær Klokken
Mingoville Education
Education
12,00kr
WordsFinder for Wordfeud / Danish
Rick Jansen
Reference
6,00kr
Modern Combat 3: Fallen Nation
Gameloft
Games
42,00kr
Reckless Racing 2
Polarbit
Games
30,00kr

10 mest downloadede gratis apps til iPad i Danmark

Flunker Bøger
Krea Medie A/S
Books
Free
Flick Soccer! HD
Full Fat
Games
Free
LEGO® App4+
The LEGO Group
Games
Free
Temple Run
Imangi Studios, LLC
Games
Free
World Explorer - Made for MineCraft
Robots and Pencils Inc.
Games
Free
Tom's Love Letters
Out Fit 7 Ltd.
Entertainment
Free
Skype for iPad
Skype Software S.a.r.l
Social Networking
Free
Jetpack Joyride
Halfbrick Studios
Games
Free
Parking Mania HD Free
Chillingo Ltd
Games
Free
Page 1 of 3123