Breaking News: iOS 4.2 til iPad og iPhone er frigivet

Nu skete det så: iOS 4.2 til iPad og iPhone er nu frigivet. Se Apple pressemeddelse her

Hvad betyder det for iPad?
Vi har tidligere skrevet om hvad iOS 4.2 her og her og her indeholder og jeg gentager det lige de vigtigste ting her:

  • Der kommer dansk sprog på iPad
    • Det  betyder dels, at hvis man skriver med ipad’ens tastatur, så skal man ikke længere holde a og o inde for at få fat i æ, ø, og å. Æ, ø og å vil simpelthen være på tastaturet hele tiden lige som på iPhonen.
    • Det betyder også, at der kommer dansk stavekontrol.
    • Endelig, så kommer alle menuerne i iPad til at stå på dansk.
  • Multitasking, som vi også kender det fra iPhone 4 og iPhones med iOS 4
  • Foldere eller mapper, ligeledes kendt fra iPhone
  • Airprint – trådløs udprintning
  • Airplay – at man kan afspille musik trådløst til højtalere eller anlæg der understøtter Airplay
  • Game center, ligesom iPhone
  • Samlet mailindbakke, som iPhone
  • Låseknappen bliver til muteknap
  • Forbedret business-understøttelse – Se mere her

Skriv en kommentar når du har opgraderet
Jeg ved ikke præcis hvornår i dag iOS 4.2 kan opdateres på iPad. Man kunne forestille sig, at der er lidt ekstra meget run på sunkronisering med iTunes i dag. Skriv når det er lykkedes dig at hente iOS 4.2 ad officiel vej (altså ikke developer-versionen).

Update:

Det forlyder, at iOS først vil være tilgængelig kl. 10 vestamerikansk tid. Det vil sige kl. 19 dansk tid.

Man kan se mere ny info om iOS 4.2 på Apples website her


37 tanker om "Breaking News: iOS 4.2 til iPad og iPhone er frigivet"

  1. den er da ikke kommet endnu jeg har lige prøvet at opdatere den siger ast 3.2.2 stadigvæk er up to date

  2. Østamerikansk tid kl. 10:00 – f.ex. New York svarer til dansk tid kl. 16:00, mens Los Angeles tid kl. 10:00 svarer til dansk tid kl. 19:00 = Vestamerikansk tid.

  3. Til Admin….

    Inden i skrive at der er en update klar burde i lige checke det selv…. Ingen update kl 17.08

    Ellers køre det for denne side

    Orup

  4. Den burde være klar til opdatering i Danmark efter kl.19 pga. de timers forskel der er på DK og USA 🙂
    Men mon ikke der er godt med run på Itunes server, så det kan nok godt trække lidt ud..

  5. Har rettet til “vestamerikansk” tid. Tak for rettelsen Jens K.

    Ja det bliver også download-time fra min side i aften:-) Nu må vi se hvornår det bliver muligt.

  6. Ja – det er da godt nok spændende…. og dansk keyboard …. det bliver fantastisk.

  7. min vil ikke downloader noget, så betyder det at developer version er identisk til den, som sendes ud nu.

  8. Er der nogen, der kører 4.2 i tidligere udgave der har haft held til at downloade 4.2.1 ?

    Min vil hverken lave update eller restore – kan være travlhed på serverne..

  9. Jeg havde så meget junk på min iPad at jeg gendannede den. Og så var der en opdatering klar (4.2) da den var færdig med at gendanne. Det må have været omkring kl 18.32 tror jeg.
    den downloader godt nok stadig…

  10. Jep

    Alt går som smurt. Jeg har opdateret fra den sidste GM version til den nye 4.2.1 version.
    AirPrint virker stadig ikke. Jeg har en gammel HP LaserJet P2015. Hvis det er rigtigt, at det kun virker med bestemte modeller er jeg lidt skuffet. Men kun lidt, idet det viser sig, at det var den helt rigtige beslutning at købe IPad i udlandet. Hvornår og til hvilken pris kommer den nu til DK?

  11. Dejlig opdatering. Fantastisk brugerflade, dog ærger jeg mig over deres valg af, at skifte låsenkappen ud med en mute, hvorefter man skal ned og dobbeltklikke for at komme til låseindstillingen – dårligt valg fra Apple’s side, hvis man spørger mig.
    Men ellers god opdatering!

  12. Ipaddle, valgte du ‘Check for update’ og fik 4.2.1 til din 4.2 GM ? – jeg får stadig at vide, at der ikke er nogen opdatering.

  13. Hej Michael

    Jep. Til at starte med fik jeg også den samme besked som dig, men lige pludselig fandt den ud af, at der var en ny opdatering, og spurgte om den skulle tage en sikkerhedsopdatering af min iPad inden opdateringen.
    Ellers må du gendanne og opdatere bagefter.

  14. efter gendan alt fungerer godt, som det var før ved GD 4.2.1 men ved gendan har mistet samtlige købte ringtoner. Ellers kører som den skal. Ingen overeskelser!

  15. 4.2.1 opdatering til iPad er hentet, dansk tastatur, men det hedder stadig Settings og ikke Indstillinger – Contacts og ikke Kontakter. Alt under Settings er også på engelsk – det finder jeg ud af, men hvad er det igen for noget halvgjort arbejde fra Apple. De har ikke været heldige i år – bortset fra det vigtigste for dem, nemlig indtjening.
    Har ikke fundet Airprint og Airplay knapperne….

  16. @Jan.

    Har du husket skifte sprog og ikke kun keyboard? Alt mit er nemlig skiftet til dansk 🙂

  17. Nogen der kan give en klikvejledning i at få en iPhone 3G til at bruge Find My iPhone via MobileMe??

  18. Stadig hverken update eller restore til mig, det må blive i morgen -men jeg kører også 4.2 så det går nok.

    En anden nyhed: iWork til iPad er opdateret, check App Store på iPad eller i iTunes.

  19. Hm, tilfredse ansigter på hele linjen. Ok, nu mangler kun nogle flere danske iPad applikationer. Mine forslag: DR, tegneserie app med Tintin og andre klassikere, danske aviser, børnebøger.
    Iøvrigt rigtig god site (Cheers up – admin).

  20. @ Peter: På fredag den 26. er det boxing day, og traditionelt holder Apple special events der. Dog sjældent med produktlanceringer. Sandsynligvis er der “bare” en masse rabatter på en masse produkter.
    Men man kan jo håbe:)

  21. Tak for jeres kommentarer allesammen, og det glæder mig at nogle af jer kan lide sitet:-)

    Jan: Jeg har læst et sted, at man skal installere Mobileme med den nyeste iPhone eller en ipad. Sidenhens skulle man vist kunne få det til at fungere med ældre iPhones.

    Michael: Tak for info om opdateret iWorks.

    Ipaadle: Jeg ville også synes Tintin ville være sejt. Har ledt lidt i comic-apps, men endnu ikke fundet noget.

    Peter: De har fjernet omtalen af iPad i teksten for Black friday.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *