Apples uddanelsesinitiativ: iBook 2, Textbooks, iTunes U og iBooks Author

I sidste uge havde Apple en event som havde fokus på uddannelse.

Textbooks
Her præsenterede de en ny type bøger til iPad, nemlig Textbooks som kan indeholde både tekster, billeder, video, 3D-billeder, interaktive billeder og interaktive gallerier. Konceptet med Textbooks er primært lavet for undervisningsmateriale kan laves på iPad. Der kan ses eksempler på mulighederne i Textbooks her. Denne nye type ebøger kan downloades i iBooks. Apple har samarbejdet med store amerikanske undervisningsforlag, så der strakt er en række undervisningsbøger klar til download til priser på maks. 15 $.

Et eksempel på en textbook der er fyldt med de nye muligheder er Life on Earth som gratis kan downloades til iPad her

iBooks 2
Samtidig med det nye Textbookkoncept er der kommet en opdatering af iBooks, således at den nu hedder iBooks 2. Ud over at kunne vise den ny type bøger, så har iBooks 2 også en række forbedringer i måden man kan tage notater mens man læser. Har du endnu ikke iBooks, så kan du gratis hente den i App Store.

Hent iBooks 2 her i App Store

iTunes U
Samtidig med de nye muligheder i iBooks, så har Apple lanceret en ny app der hedder iTunes U til iPad, iPhone og iPod Touch. iTunes U har fandtes i iTunes, og indeholder mange gratis undervisningsmaterialer. Det er dog mit indtryk, at der ikke er så mange der kendt til iTunes U, hvilket kan være årsagen til at Apple har lavet denne app (i øvrigt har jeg lavet en hitliste over mest downloadede materialer i iTunes U)

Download app’en itunes U her

Udgiv selv ebøger og Textbooks – iBooks Author
Den sidste ting som Apple har lanceret i dette initiativ er et værktøj til selv at kunne publicere sine egne bøger. Værktøjet er et program til Mac, som gratis kan downloades i App Store til Mac:

Download gratis Mac-programmet iBooks Author her

Videoer om Apples uddannelsesinitiativ:

En video af hele eventen kan ses her

En reklamevideo for uddannelsesinitiativet kan ses her

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *