Apple Store Malmö – officiel Apple butik i Emporia

I går lørdag åbnede Apple sin anden Apple Store-butik i Norden, nemlig i Malmö. Den første ligger i Täby som er en forstad til Stockholm.

Den nye Apple Store ligger i Malmös nye store indkøbscenter Emporia, som ligger næsten lige efter at man er kommet over Øresundsbroen. Se kortet nederst i denne artikel.

Jeg var derovre i dag, og på billederne kan du se hvordan Apple Store-butikken ser ud. Jeg var overrasket over hvor stor butikken er. Jeg havde forestillet mig en lillebitte butik på linie med en dansk Humac- eller Eplehuset-butik. Jeg synes den var kæmpestor og fyldt med utroligt mange mennesker.

Derudover lagde jeg mærke til, at de ansatte, som der var rigtig mange af, havde rødt tøj på, i modsætning til det blå jeg havde lagt mærke til i amerikanske Apple Store. Men det er nok bare julen. At der også var en Express-Shopping afdeling, hvor varerne stod på række til hurtig udlevering, skyldes nok også julen.

Apple stor i Emporia har åben alle dage mellem kl. 10 og 20. Se butikkens website her: http://www.apple.com/se/retail/emporia/

Med et Bropas til Øresund er det billigere at komme over broen med bil


Vis stort kort


Comments are closed.